Nomineret til Arkitekturprisen 2019

Nansensgade 57

Tak for din stemme Du har afgivet stemme
Opførselsår 2018
Adresse Nansensgade 57 1366 København K
Arkitekt Christensen & CO Arkitekter A/S
Bygherre Københavns Kommune
Ingeniør Rambøll A/S
Entreprenør Skou Gruppen

Beskrivelse

Nansensgade i indre København har en helt særlig stemning og karakter, som det lille infill skulle tage hensyn til. I stedet for at bygge et anonymt teglbyggeri, har vi valgt et bygningsudtryk, hvor den markante facade i anodiseret aluminiumsplader på en gang er i harmoni med og markerer sig i den hyggelige gade. Fokus har bl.a. været at skabe en attraktiv kantzone, der inddrager til gadens liv og stemning.
Projektet skulle kunne optage de højdespring der fremkommer i facaden mellem de to nabobebyggelser, samt forholde sig til de to forskellige facadeudtryk, som kommer til udtryk ved den lys puds og den røde tegl. Der er derfor valgt en brun anodiseret aluminium som facadeplade, som spiller fint sammen med de rødlige nuancer i nabobygningen.
Det nye byggeri i Nansensgade er et opgangsbofællesskab til 9 borgere, det er opført som serviceboliger; et kommunalt ejet botilbud efter servicelovens § 107. De 9 lejligheder er indrettet med eget køkken og bad. Til boligerne hører en fælles tagterrasse.
Byggeriet overholder energiramme 2015 Der er aftensol mod gården, mens der mod gaden er morgensol samt sol op til midt på dagen. Det er boliger til selvhjulpne borgere, der har ønske om at kunne bo i en form for egen bolig i bofællesskab og der er tilknyttet en hjemmevejlederfunktion.
For at værne introverte beboere mod indkig fra gaden, har hver lejlighed karnapper med lukkede gavle også i tyndplade dvs. præfabrikerede plader i brun anodiseret aluminium, men med glas i siderne. Hermed skærmes beboerne, samtidigt med, at de har muligheden for kig ned langs gaden, når de opholder sig i karnappen. De franske altaner i de store glaspartier i husets facadelinje, giver mulighed for at åbne facaden op. Tilsammen giver det en både ind - og udadvendt lejlighed, der imødekommer den enkelte beboers ønsker og behov.

Denne side bruger cookies

OK Læs mere