Nomineret til Arkitekturprisen 2019

Axel Towers

Tak for din stemme Du har afgivet stemme
Opførselsår 2017
Adresse Axel Torv 2 1609 København V
Arkitekt Lundgaard & Tranberg Arkitekter
Bygherre ATP Ejendomme
Ingeniør ProCon Danmark Aps og COWI A/S
Entreprenør Züblin

Beskrivelse

Axel Towers er et erhvervsbyggeri i hjertet af København, lige overfor Tivoli. Det ligger der, hvor middelalderbyen møder Vesterbros stramme karréer, hvor Cirkusbygningen, Axelborg og Arne Jacobsens SAS Hotel kræver deres eget rum. De fem runde tårne forankrer en travl bydel, og tilbyder både attraktive arbejdspladser og ny generøse offentlige rum.
På Axel Towers er anvendt tyndplade i tombak (80/20 zink-legering af kobber) som facadebeklædning og i advokatfirmaet Gorrissen Federspiels lejemål er de indeliggende kerner beklædt med mikroperforerede akustikregulerende sinus-plader i bruneret kobber. Kernerne rummer vertikale forbindelsesled som trapper, elevatorer og skakte samt anretterkøkkener, toiletter, garderober og depoter.
I forhold til både facade og indvendig beklædning glæder det, at pladematerialet er valgt ud fra et arkitektonisk og teknisk ønske om at anvende et materiale, der kan formes efter bygningens og kernernes varierede, krumme og organiske forløb. På denne måde kan materialet som en hud trækkes omkring og favne bygningens ydre og indre karakterer og funktioner i ét samlende, roligt udtryk.

Anvendelsen af kobber som tyndplade på Axel Towers skaber et materialemæssigt slægtskab mellem den indre og ydre verden. Det tilfører bygningen en lethed og ynde i formen, samtidig med at materialet - stoffet - giver bebyggelsen tyngde, substans og et langtidsholdbart udtryk.

Denne side bruger cookies

OK Læs mere