Gennemført stilskifte forvandler 50’er-villa fra rød facadetegl, asbestholdigt tag af fibercement og et aldrende stendige til en formfuldendt, arkitektonisk perle med udsigt over Aalborg midtby og havnefront. Arkitekten bag projektet – Bjarne Poulsen – har skabt denne moderniserede villa til nære familiemedlemmer. Bjarne Poulsen har vægtet materialerne med formbevidst omhu – det finpudsede murværk, stålprofilerne og ”accessories” i trykimprægnerede træ – der med tiden får et sølvgråt udtryk, honorerer til fulde boligtrenden anno 2020. Huset er beklædt med DS Nordic Klikfals 475, fra DS Stålprofil, i farven silver, på taget og på tilbygningens facader.